Frederikssund Kommune realiserer fuld webtilgængelighed

jan 6, 2021 | AccessibilityFixer, Offentlig sektor

Sidste år besøgte vi Kenneth Jensen, webmaster i Frederikssund Kommune for at høre nærmere om, hvordan de planlagde at håndtere kravene om webtilgængelighed, bl.a. ved brug af software som AccessibilityFixer. Her lærte vi, at deres ambition var at leve op til AAA-kravene indenfor webtilgængelighed inden den 23. september 2020. Men hvordan er det gået dem, og er det overhovedet realistisk at opnå 100% webtilgængelighed på alle ens digitale kanaler?

Vi har fulgt op med Kenneth Jensen og undersøgt hvordan de er kommet i mål med deres store ambition.

Allerede i 2019 var Frederikssund Kommune på vej til at blive en af Danmarks første kommuner, der kunne prale af at leve op til WCAG 2.1 AAA-krav. Frederikssund Kommune havde lagt en detaljeret plan for, hvordan deres digitale kanaler og dokumenter skulle gøres tilgængelige. Med en fastlagt plan og en samling af nødvendig software til at agere løftestang, følte de sig klar til at stille skarpt på en AAA-vurdering.

Forståelse fremmer engagement

Kenneth Jensen anbefaler, at man først og fremmest sørger for, at alle brugere er sat ind i, hvad der ligger til grund for webtilgængelighedskravene og den nye teknologi, der skal tages i brug. Ved at skabe forståelse for udfordringen, kan man som ansat se et glimt af en mission. En mission der handler om noget større end lovgivning – at alle skal kunne få adgang til den samme information på lige vilkår.

Men for at engagere alle medarbejderne i den mission, er eksekveringen alfa og omega. Kenneth Jensen anvendte en række initiativer for at styrke engagementet og interessen i webtilgængelighed på tværs af Frederikssund Kommune og på den måde opfordre de ansatte til at tage den nye teknologi til sig.

”Teknologien er nødvendig for at forankre en ændring i måden, de ansatte arbejder på. Når først man har den rette teknologi, kan man begynde at opbygge nye arbejdsgange og ændre mindsettet i organisationen.”

Kenneth Jensen, webmaster, Frederikssund Kommune

Jesper Holten, IT-Politisk Konsulent, fra Dansk Blindesamfund tog på digitalt besøg hos Frederikssund Kommunes mange afdelinger. I en video demonstrerede Jesper Holten de udfordringer som blinde og svagtseende oplever i deres hverdag. Dokumenter og hjemmesider kan nemlig hurtigt blive til labyrinter, når de ikke lever op til webtilgængelighedskravene.

Teknologien som løftestang

Læring om de udfordringerne, som personer med handicap møder hver dag, var første skridt. For selvom Frederikssund Kommune tog brodden af byrden med forhåndsopmærkede dokumentskabeloner, var der stadig et stykke vej til at opfylde AAA-kravene. Med deres nye forståelse for et usynligt problem, manglede de ansatte kun at blive introduceret til værktøjet, der kunne løse de sidste udfordringer i deres dokumenter.

En kort video, på under 3 minutter blev delt på kommunens intranet og introducerede de ansatte til AccessibilityFixer. Værktøjet scanner dokumenter, udpeger faldgruberne og guider brugeren til at reparere et utilgængeligt dokument. Værktøjet er semi-automatisk, hvilket betyder, at brugeren ikke behøver uddannelse i hverken Microsoft 365 eller WCAG-retningslinjer.

”AccessibilityFixer var vigtig for vores rejse til AAA-tilgængelighed. Softwaren gjorde det muligt at skabe tilgængelige dokumenter med 1-2 klik – uden den store viden om hverken lovgivning eller Microsoft 365 funktioner.

Kenneth Jensen, webmaster, Frederikssund Kommune

Er 100% tilgængelighed muligt?

Hjemmesider og deres indhold er i konstant udvikling, hvilket betyder, at der kontinuerligt bliver tilføjet nyt materiale der skal opmærkes korrekt og gøres tilgængeligt for at opretholde det høje niveau af webtilgængelighed.

Frederikssund Kommune har nået nye højder indenfor webtilgængelighed og med AccessibilityFixer er de på vej til at indfri deres mål om 100% webtilgængelige dokumenter. Selvom der stadig er lidt vej endnu, nærmer de sig hastigt et mål der engang virkede meget ambitiøst. Dagen i dag er det kun et spørgsmål om tid, før de kommer i hus med alle deres dokumenter.

”AccessibilityFixer har været instrumental for at indfri vores ambitioner om at opfylde AAA-krav.

Kenneth Jensen, webmaster, Frederikssund Kommune

Vores nyhedsbrev

Opdag jeres muligheder med Insight

Insight er din indgang til at vide mere om smartere digitale arbejdsgange med Microsoft Office og Office 365