Glædelig jul fra Dania Software

dec 16, 2020 | News, Nyhedsbrev

Året der gik

Årets udgang nærmer sig, og vi hos Dania Software vil benytte lejligheden til at fremsende årets sidste nyhedsbrev.

Det forgangne år har været anderledes, men i særdeleshed også spændende. I løbet af året har vi deltaget i og afholdt et væld af digitale events og møder – og til trods for dette nye format, som vi alle snart er blevet vant til, så er det med stor glæde, at vi har kunnet byde velkommen til mange nye kunder i Danmark, Norge, Sverige og England.

Den flotte vækst, vi har set på tværs af markederne, har medvirket til, at vi også er vokset internt med en række nye ansættelser, og vi ser frem til at fortsætte på samme kurs i det kommende år.

Nedenfor vil vi benytte lejligheden til at opridse årets største højdepunkter. Vi ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår – vi glæder os til at møde jer alle igen i 2021.

Lars Hintze Andersen, CEO, partner, Dania Software A/S

En helt ny oplevelse – samme Dania Software

Hos Dania Software har vi i de seneste år virkelig fået luft under vingerne på vores vækstrejse, såvel nationalt som internationalt. I takt med vores vækst lancerede vi i april et helt nyt brand og en ny hjemmeside, samt en række helt nye værdiskabende tiltag.

Vores ønske om at dele de mange fantastiske succeshistorier og erfaringer fra jer, vores kunder, er med til at sætte fokus på læring og vidensdeling. Derfor har vi skabt et bibliotek fyldt med cases, guides og artikler, der giver mulighed for at lære mere om både smartere arbejdsgange og dokumenttilgængelighed.

Vi er desuden stolte af at have lanceret vores nye danske webserie: Discover. Discover er et kundebåret online event, hvor en gæst bidrager med et læringsrigt indlæg om deres brug af – og erfaringer med vores løsninger. Vi har været glade for at se den store opbakning og den gode feedback til de første episoder af Discover, og vi ser frem til at bringe mange flere episoder af Discover i det nye år.

Banebrydende software åbner for ESDH i skyen

Vi har i år for alvor indtaget skyen og fået de første Dania Software kunder i luften med DynamicTemplate Cloud og Connect 365.

Det var med stor fornøjelse, at vi til Devoteams ESDH-konference i Danmark d. 26. november 2020 præsenterede en komplet og sikker dokumentskabelse i skyen.

For første gang var det muligt at vise en tæt integration mellem et ESDH-system og en platformuafhængig skabelonløsning i skyen, samt en efterfølgende redigeringsoplevelse af dokumentet i onlineudgaven af Microsoft 365 – begge dele noget, som der kun blev drømt om for blot et år siden. 

Vores præsentation var et resultat af et tæt samarbejde om integrationsudviklingen mellem SBSYS, DynamicTemplate Cloud og Connect 365. DynamicTemplate Cloud og Connect 365 kan integreres med alle ESDH-systemer, og vi glæder os til at udbrede løsningen til endnu flere kunder i det kommende år.

Udvidelse af vores internationale partnernetværk

Vi har i 2020 udvidet vores partnernetværk, både i Skandinavien og på den anden side af Nordsøen i England markant. Vi er stolte af at have indgået nye partnerskaber med skabelonspecialisterne Consensis i Sverige, tech-giganten indenfor den engelske offentlige sektor CDW UK og det nyeste skud på stammen Socitm, der er det primære vidensforum for den engelske offentlige sektor og assisterer dem med innovation, teknologi og modernisering.

Hvis du ikke allerede har set vores artikler og guides om webtilgængelighed, kan du nu tilgå dem på Socitm’s Resource Hub.

Glædelig jul og godt nytår 🎄

Fra alle os til alle jer, de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår. Tak for jeres støtte, deltagelse og engagement i løbet af året. Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde i 2021.

Vores nyhedsbrev

Opdag jeres muligheder med Insight

Insight er din indgang til at vide mere om smartere digitale arbejdsgange med Microsoft Office og Office 365