Nyhedsbrev Januar 2020

jan 30, 2020 | Nyhedsbrev

Nu understøtter accessibilityfixer også Excel og PowerPoint

Med den nyeste version af accessibilityfixer er det nu også blevet enkelt at danne tilgængelige PDF’er i Excel og PowerPoint.

Præcis som i Word gør accessibilityfixer det nemt at identificere områder i regneark og præsentationer, hvor tilgængeligheden kan forbedres. Med få trin guides brugerne sikkert igennem hele processen, så slutproduktet bliver en fuldt opmærket og tilgængelig PDF.

I forbindelse med opdateringen afholder Jesper Glafa, Key Account Manager, et webinar om de nye funktioner tirsdag d. 11. februar kl. 08.30-08.50. Hvis du ønsker at deltage, bedes du tilmelde dig på jg@daniasoftware.com eller tlf. 5850 3030.

outlooksignature til Office 365 – overalt

Nu kan du se frem til dynamiske signaturer i online- og mobilversioner af Outlook 365.

Den nye og fuldt cloudbaserede udgave af outlooksignature er skabt i tæt samarbejde med Microsofts udviklingsteam, og løsningen bringer autogenererede signaturer til alle enheder, der i forvejen benytter Office 365.

Med direkte integration til Active Directory og Azure AD, og automatisk styring af kampagnefelter og brand på afdelingsniveau, bliver det fremover endnu nemmere at sikre ensartede signaturer på tværs af hele organisationen.

Vi forventer at frigive den nye outlooksignature ultimo 1. kvartal 2020.

Vision Board Invitational 2020

Torsdag d. 18. juni slår vi dørene op for årets Vision Board Invitational på Nyborg Strand Konferencecenter og byder velkommen til en dag, der står i dania softwares tegn.

Der vil som altid være fokus på nyheder og fremtidsplaner for vores løsninger, samt rig mulighed for selv at komme med input og udveksle erfaringer med ligesindede systemejere og fraseredaktører.

Du kan se frem til mange flere detaljer og det fulde program i løbet af foråret, men reservér allerede nu datoen i kalenderen.

Vores nyhedsbrev

Opdag jeres muligheder med Insight

Insight er din indgang til at vide mere om smartere digitale arbejdsgange med Microsoft Office og Office 365